Københavns Doughnut rapport
Til Københavns første doughnut-rapport udviklede vi en interaktiv løsning, som hjælper læseren på vej og indbyder til, at man går på opdagelse på en mere løs og undersøgende måde; at man bruger selve doughnut-modellen som et afsæt og en navigationsplatform.
Københavns Doughnut-rapport kræver nemlig ikke, at man læser den fra ende til anden. Det var derfor vigtigt at få udviklet en interaktiv løsning, som var intuitiv i både flow og læseoplevelse.
Med Københavns Doughnut 2023 interaktive model får vi mulighed for at se udvikling og problemløsning i et helhedsorienteret perspektiv, hvor både københavnernes behov og Jordens ressourcer tages i betragtning samtidig med, at det er nemt at orientere sig i de forskellige temaer. Modellen viser 22 temaer/indikatorer, der tilsammen udgør de to overkategorier; Det sociale fundament og Den planetære grænse. Overskrider et tema sin grænseværdi for, hvad der er bæredygtigt, ser man et udslag fra den grønne safezone (doughnutten).





