Kulturhavn
Kulturhavn Festival er en årlig begivenhed, der bringer kunst, kultur og bevægelse til havnen. Hvert år inviteres byens kulturskabere til at dykke ned i blå byrum langs havnen og byde ind med det de er bedst til – at samle mennesker og skabe unikke oplevelser, der inspirerer, underholder og udfordrer os.
Som festivalgæst får du et kig ind i eksisterende fællesskaber og muligheden for at fordybe dig i workshops, bevægelse og guidede udflugter i havnen. Du kan opleve musik, teater og poesi og lade dig overraske af spændende projekter, der lever og dyrkes i og omkring Københavns Havn.
I KK Design har vi sammen med Kulturhavn skabt en helt ny identitet til havnefestivalen. Identiteten skal appellere til både børn og voksne og skabe genkendelighed uanset om du møder den på sociale medier, i byrummet eller på havnefronten.
Vi er blevet inspirerede af vandoverfladens lysglimt hvorunder der gemmer sig en frodig verden af søgræs og tang - lige her midt i vores by.
Følg med på: https://kulturhavn.kk.dk/