Ikoner
Formsprog
Ikonsproget er unikt og kendetegnende for Københavns Kommune. Ikonernes grafiske udtryk er nært forbundet med Københavnermærket ved at have en let streg og fyld enkelte steder.
Stregtykkelsen kan variere en smule alt efter ikonets størrelse og kompleksitet. Dog skal ikonernes stregtykkelsen altid være det samme på tværs af en udgivelse.
Ikonerne kan stå alene eller bindes sammen i en ikonfortælling (flere ikoner sat sammen som vist her på siden). Nye ikoner og ikonfortællinger skal udvikles indenfor det grafiske formsprog.
Sådan kan du bruge ikoner, ikonfortællinger og frise
KK’s ikoner kan både optræde som illustrative elementer og infografik. Både i fuld figur og beskåret. Man kan bruge ét ikon eller flere ikoner på samme format, og de kan optræde i samme eller forskellige farver. Hvis du vil opnå et professionelt udtryk er det en fordel at ikoner, der optræder sammen, har den samme stregtykkelse. Se eksempler på brug af ikoner nedenfor.
Ikonbanken
Alle ikoner, ikonfortællinger og Københavnerfrisen er fælles for hele KK. Ikonbanken bliver løbende opdateret af KK Design. Får man udviklet nye ikoner af andre, så send dem gerne til KK Design, så de kan gøres tilgængelige for kolleger i hele KK.
KK Design
design@okf.kk.dk