Teatermagi

Børneteater i hele byen

Siden 2009 har Amagers kulturinstitutioner åbnet dørene til en magisk efterårsuge med spændende, humoristisk og tankevækkende teater for alle børn og deres voksne. Teatermagi Amager ( tidligere Amager Børneteaterfestival) er et stærkt lokalt samarbejde der sætter vores elskede bydel på det danske teaterlandkort og fylder skolernes efterårsferie til bristepunktet med gode historier, magiske rum, underfundige kostumer, dukker og masker samt fortryllende musik og sang præsenteret af landets (og udlandets) professionelle børneteatre.

KK Design står bag det nye visuelle udtryk for Teatermagi Amager.